Tinamarias Blog - demonstrationer ...

 
Side 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10
 

Den første demonstration

 

Baggrunden for demonstrationen var, at retten i Næstved i samspil med de øvrige retsinstanser havde spillet min første skimmelsag ping-pong i retssystemet i årevis og da sagen endelig stod for en hovedforhandling imod rettens egen stævningsmand, som var den ene udlejer i skimmelsagen, da bremsede retten sagen ved at give mig et advokatpålæg, udhule min retshjælpsdækning og nægte mig fri proces. Derved blev jeg - uden en retssag overhovedet - idømt at betale skadevoldende udlejere kr. 15.000 i sagsomkostninger.

Et andet forhold var, at overlægen fra Arbejdsmedicinsk klinik i 2012 havde skrevet til Sorø kommune og bedt dem om at involvere embedslægen, da der bevisligt fandt negativ helbredspåvirkning sted i strid med loven. Sorø kommune havde undladt at sørge for, at Sorø boligselskab havde fuldført deres egen handleplan for lejemålet, som havde flere helbredsskadelige skimmelsvampe. Sorø kommune havde på ingen måde taget ansvar i hverken den første eller den anden skimmelbolig og kommunen var fuldt ud bekendt med, hvad det havde af konsekvenser for min søn og jeg, men som borger er man rimeligt magtesløs overfor systemet. End ikke henvendelser fra min daværende advokat havde kommunen respekt for ...

Et tredje forhold var, at jeg havde haft kontrolbesøg af Skat, som jeg i løbet af fem minutter havde overvældet og imponeret. Jeg kunne se, at det gjorde ondt på Skat, at jeg stod til at skulle have 40.-60.000 kr. tilbage i moms og personlig skat, men ved at underkende mit erhvervsmæssige hestehold var det pludselig mig, der skyldte Skat pengene. Herved afskar man mig også i relation til mine sager at betale advokat, indskud etc.

Skat sagde, at jeg havde et skatteyderbetalt hestehold, men realiteten var, at jeg havde et virksomhedsunderskud som følge af lovbrud. Mine regnskaber dokumenterede dette klart og tydeligt.

Skat fik overvældende dokumentation fra det to timer lange møde, der blev afholdt hjemme hos mig. Den overtagende sagsbehandler lavede flere fejl i min sag og hun ville heller ikke anerkende hesteholdet som erhvervsmæssigt og beskyldte mig for "manglende intensitet". Skat har pligt til at sagsoplyse korrekt og det blev end ikke undersøgt, hvilken indflydelse påførte lovbrud juridisk har i forbindelse med virksomhedsunderskud, "da Skat ikke havde kompetance hertil".

Da sagen udviklede sig, fortalte jeg sagsbehandleren, at nu var det så omfattende, at det ville udkomme i en bog og hun skulle vide, at hun havde mulighed for at komme til orde i bogen, da jeg ikke slørede navne.

Hun sagde ordret: "Du skal bare vide, at hvis den bog udkommer, henvender jeg mig højere op i systemet og så er der nultolerance overfor dig!".

11 dage efter havde min daværende staldejer et uvarslet miljøtilsyn med krydsoverensstemmelse fra Sorø kommune, hvilket mundede ud i en opsigelse af hestene, da min staldejer var syg, ville sælge gården og stod til at miste et større tilskud på grund af tilsynet og hestene.

Sorø kommune har endnu ikke givet mig aktindsigt omkring det uvarslede miljøtilsyn, som jeg ikke er i tvivl om kommer fra Skat, som havde en kopi af opstaldningskontrakten ...

Det videre forløb med Skat, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen og Skatteankenævnet beskriver jeg under "kronologisk", men disse tre omstændigheder sammen med et væld af tilsynssvigt gjorde, at jeg havde fået nok af at blive tæsket rundt i manegen på baggrund af Sorø kommunes mangeartede lovbrud og tilsynssvigt ...

 
 

Der var vantro, undren og moro, da den første demonstration blev annonceret. Jeg annoncerede demonstrationen og satte en masse medier på mailen foruden en række myndigheder. Det gjorde, at jeg i ugen op til demonstrationen hørte fra ret mange myndigheder.

Den fulde dialog med kommunen og andre myndigheder bliver bragt i bogen "Når sandheden skal frem - en genial eller bindegal demonstration?".

Da jeg vidste, at jeg nok ville få hug fra hesteverdenen, gennemfotograferede jeg ruten, forholdene på kommunen, da der skulle en unghest med, som faktisk første gang skulle ud fra matriklen og intet havde prøvet. Derudover er der mange myter og fordomme omkring hingste, som jeg fik lejlighed til at vise fra en anden side.

   
Hovedindgangen til Sorø kommune
   
   
Det var nemt at lave ekstra sikkerhed for hestene og borgerne
   
   
Inde i rådhusgården
   
   
Det var nemt at lave sikkerhed for både hestene og borgere
   
   

Jeg fik politiets tilladelse til at demonstrere. Bemærk at der er stor forskel på hestehold og hesteOPHOLD, som der jo var tale om. Hestehold er permanent - hesteophold er midlertidigt.

Der er også forskel på at lave en fold eller en sikkerhedsmæssig afspærring ...

   
   

I henhold til loven skal man holde dyr på egen grund - et forhold som heller ikke kom i spil, da heste i forbindelse med en demonstration jo netop ikke befinder sig på egen grund.

Hvad man derimod har ansvar for, så er det at holde dyrene forsvarligt inde i forbindelse med demonstrationen, hvorfor både politiets og kommunens krav forekom helt absurd og vakte undren flere steder.

Et andet forhold som mange mennesker heller ikke er klar over, så forsøgte Sorø kommune sammen med politiet at lægge hindringer i vejen for demonstrationen ved at forlange, at den skulle afholdes under de mindste forsvarlige omstændigheder ...

   
Fra: Vinding Forlag [mailto:tinamaria@vindingforlag.dk]
Sendt: 1. juli 2013 11:51
Til: Christian Holt
Emne: Re: Att. ledelsessekretariatet - Carina Pedersen - Demonstration med heste i Sorø

Hej Christian

Jeg har været i dialog med Niels Borre og han nægter mig tilladelse til at opsætte en forsvarlig afspærring (ikke fold) til hestene, som vil betyde, at Sorø kommune går på kompromis med både sikkerheden og dyrevelfærden omkring min lovligt varslede demonstration.

Jeg ønsker at opsætte afspærringen af hensyn til borgeres, hestenes og bygningernes sikkerhed, hvilket du som dyrlæge godt ved, er det eneste forsvarlige.

Vil kommunen på denne måde forsøge at hindre mig i at demonstrere med hestene?

Mvh.
Tinamaria
   
   

Efter dialog frem og tilbage med kommunen og politiet syntes jeg ikke, at det var forsvarligt at demonstrere og hele dagen skumlede jeg over, at det alligevel var lykkedes dem at lægge hindringer i vejen for demonstrationen.

Om aftenen tog jeg og nogle andre imidlertid op i rådhusgården og slog mit telt op, da det stadig var dagen for demonstrationstilladelsen, som i øvrigt var varslet på ubestemt tid. Jeg ville efterfølgende arbejde for at få hestene med under nogle mere ansvarlige forhold. I min ansøgning til politiet havde jeg søgt om tilladelse til at slå telt op, men det var ubesvaret. Før vi tog i rådhusgården, sendte jeg politiet en mail om, hvad vi gjorde.

Politiet havde oplyst mig om, at man som enkeltperson ikke kunne demonstrere??? I hvert fald blev dette foto taget som dokumentation for, at vi minimum var to mennesker deroppe. Fotoet fungerede samtidig som bevis for dato og klokkeslet:

   
   

Om morgenen kom først rådhusbetjentene, som sagde jeg ikke måtte være der. Da jeg sagde, at jeg havde tilladelse til at demonstrere, sagde han: "Det er TINAMARIA". Pas nu på dit telt, når vi kommer med ukrudtsbrænderen ...

Lidt efter kom landbetjenten og inviterede på en kop kaffe. Han sagde, at jeg kun havde tilladelse til at demonstrere dagen før, så jeg sendte straks en mail til ledelsessekretariatet, som vidste, at jeg flere gange havde skrevet, at der var tale om en demonstration på ubestemt tid, så jeg undrede mig over at blive smidt væk ...

Ikke nok med at landbetjenten var der og alt foregik fredeligt og roligt, så var der også tilkaldt forstærkning. Der kom 4-5 betjente mere og indsatslederen truede med at anholde mig, hvis jeg ikke forlod kommunens område. Jeg måtte end ikke opholde mig udenfor, selvom det er offentligt område.

I strid med loven smed politiet mig væk fra demonstrationen ... Når Sorø kommune beder politiet om at fjerne mig fra en lovligt varslet demonstration, er det også at lægge hindringer i vejen for en demonstration og helt generelt ikke at respektere ytringsfriheden og demonstrationsretten.

 

Båndoptagelser fra uretmæssig bortvisning fra lovlig demonstration

 
1. båndoptagelse
 
 
Side 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10
 
Blog | Bøger | Demonstration | Dokumentar | Downloads | Dialog og sager | Hestesagen | Kronologisk forløb | Links | Navigation | Projekter og tiltag | Strøtanker | Spørgsmål og svar | Status | Tinamaria
tinamaria[@]vindingforlag.dk