Politianmeldelser af en række myndigheder og dokumentation for offentlig forfølgelse fra politiet
 

post@ombudsmanden.dk<post@ombudsmanden.dk>;
cc: politi@politi.dk<politi@politi.dk>;SSJ@politi.dk<SSJ@politi.dk>;ssj-Anklagemyndig@politi.dk<ssj-Anklagemyndig@politi.dk>;Justitsministeriet<jm@jm.dk>;
06-03-2017 12:19

 

Hejsa

Som opfølgning på min mail af d. 3-3-17 med et delvist sagsnr. 15/05548 skal jeg hermed komme med et eksempel og dokumentation på offentlig forfølgelse fra politikommissær Kurt G. Nielsen. Hans forfølgelse var bl.a. medvirkende til, at en uretmæssig fogedudsættelse kunne løbe af staben.

Som det fremgår af min tidligere mail, så har både Slagelse politi, anklagemyndigheden og statsadvokaten i København igennem flere år spændt ben for en rettelig aktindsigt med anmodning tilbage til d. 7-10-2013, ligesom rigsadvokaten har nægtet mig at overgå til en habil politikreds trods kendskab til bl.a. offentlig forfølgelse, korruption, embedsmisbrug og dokumenteret inhabilitet hos Slagelse politi.

Jeg ønsker derfor foreløbig at politianmelde følgende personer/myndigheder:

Slagelse og Næstved politi
Sekretariatschef Claus Mohr Hansen
Politianklager Charlotte Grænge Larsen
Senioranklager Rune T. Jensen (forbehold for)
Politibetjent Conny Petersen
Evt. flere betjente og ledere

Retten i Næstved
Retsassessor og funktionschef Susan Blixenkrone-Møller
Retspræsident Alex Elisiussen
Dommer Gry Berdiin
Dommer Anna Ulrichsen
Dommer Alexia Jensen
Dommer Ulla Tange Christensen
Dommer Anders Martin Jensen (forbehold for)
Forbehold for flere dommere

Østre Landsret
Dommer John Mosegaard
Forbehold for flere dommere – herunder retspræsidenten

Højesteret
Tina Rising

Den særlige klageret
Lene Pagter Kristensen

Civilstyrelsen

Procesbevillingsnævnet

Advokatnævnet

Skat, Landsskatteretten og skatteankestyrelsen

Sorø kommune
Borgmester Gert Jørgensen
Tidligere borgmester Ivan Hansen

Sorø boligselskab

Sorø beboerklagenævn

Slagelse kommune
Forbehold for borgmester Sten Knuth

Udbetaling Danmark

Ankestyrelsen

Rigsadvokaten

Statsadvokaten i København

Rigspolitiet

Den uafhængige politiklagemyndighed

Justitsministeriet

Herunder flere justitministre

Ombudsmanden
Forbehold for også at anmelde ombudsmanden

Anmeldelserne dækker over flere overtrædelser af straffeloven, medvirken i offentlig forfølgelse, korruption, embedsmisbrug, pligtforsømmelser m.fl. En del øvrigt lovgrundlag er tillige overtrådt.

Der er kun et eneste menneske indenfor politiet, som jeg stoler på og jeg ønsker ham som bisidder, da han ikke betvivler, at jeg taler sandt og kan dokumentere, hvad jeg siger. Jeg ved, at det lyder fantastisk, at så mange personer og instanser kan være involveret – jeg synes, det er fantastisk, at det overhovedet kan lade sig gøre i et “retssamfund” ...

I et kapitel fra en af mine kommende bøger i bogserien “Når sandheden skal frem”, bringer jeg herunder dokumentation for blot et enkelt eksempel på den offentlige forfølgelse – oven i købet fra politiet som ellers skal beskytte borgere.

Som nævnt tidligere så er der en række instanser og myndigheder, som helt eller delvist nægter rettelig aktindsigt – herunder flere retsinstanser. Østre Landsret har nu syltet en kæresag i over et halvt år, da de ikke kan afvise den og heller ikke ønsker at behandle den.

Jeg skal samtidig bede om at blive løst fra retten i Næstved, da jeg har et større erstatningskrav til min nuværende staldejer, som interessant nok ihærdigt fastholder, at sagen skal indbringes for en notorisk inhabil byret. Jeg ved fra tidligere i forløbet, at myndigheder lagde pres på min tidligere udlejer, hvilket bl.a. førte til en uretmæssig fogedudsættelse. Forud for den nylige hændelse hos min staldejer havde jeg lige lagt pres på Skat, hvor flere skattemyndigheder nægter at genoptage en helt klart fejlbehandlet sag ...

Jeg håber, at man nu vil tage denne sag alvorligt med grim og omfattende offentlig forfølgelse og ellers må manglende reaktion tale sit eget sprog ...

Dette er ikke en mail til orientering og skal af cc-modtagere opfattes som en reel politianmeldelse jf. politilovens § 2, stk. 3.

Mvh.
Tinamaria

 

Fra min kommende bog:

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg bare skulle fortælle dig om Danmarkshistoriens største korruptionssag nu, men et eller andet siger mig, at jeg skal give dig en smagsprøve på noget af min omfattende dokumentation. Jeg er ikke i tvivl om, at du tror på, hvad jeg skriver og fortæller, men jeg ved, at min fortælling i mange ører lyder ALT for fantastisk til at kunne være sand. Rent faktisk foreslog en kvindelig betjent, at jeg talte med lægen, når jeg nu ikke kunne få nogen til at tage mine anmeldelser alvorligt ...

Der er et længere forløb med politiet, hvor der tilbage til den helt spæde start i 2007 var ramaskrig i samtlige politikredse på Sjælland. Dengang forstod jeg ikke, hvorfor der var ramaskrig, men i 2014 fandt jeg ud af, at det var, fordi politiet havde tilsidesat mine lovsikrede rettigheder i henhold til lejeloven og sat denne ud af kraft. Jeg vender tilbage til at fortælle mere herom i det samlede forløb.

Som jeg kort fortalte på mødet, så har de offentlige myndigheder forskellige strategier, når de vil bremse en sag. Politiet bruger retsplejelovens § 749, stk. 1, som lyder:

§ 749. Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning.

Det er en rigtig dejlig gummiparagraf, for den åbner op subjektive holdninger i stedet for objektive. Det er en paragraf, som også bliver misbrugt til at hjælpe lovbrydende myndigheder. Paragraffen er som udgangspunkt fin nok, men den bliver ofte brugt i forkerte sammenhænge og af “forkerte” personer. I henhold til politiloven:

§ 2. Politiet har til opgave

3)   at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold,

Dette gør man jo ikke, når man beslutter ikke at indlede en efterforskning ... Yderligere grotesk bliver det, når man hverken kan fortælle hele historien eller fremvise dokumentation i sagen ... Det er et forhold, som ombudmanden har fundet kritisabelt, men ikke desto mindre blev jeg opfordret til at rette fornyet henvendelse til de personer, der i forvejen havde fejlbehandlet sagen og som var ude og melde, at de skam ingen fejl havde lavet ...

Jeg har skrevet bogen “Når sandheden skal frem – Retsplejelovens § 749”, som giver indblik i, hvor mange gange politiet har bremset en eller flere anmeldelser af strafbare forhold, som ifølge loven skal efterforskes. Fordi jeg aldrig har fået lov til at fortælle den samlede historie til politiet eller fremvise et eneste dokument i sagen, kan den offentlige forfølgelse få lov til at fortsætte uhindret, selvom det er noget af det allermest strafbare, myndigheder kan begive sig af med.

I 2013 mundede den offentlige forfølgelse ud i en lovligt varslet demonstration, hvor politiet jf. politiloven:

§ 7. Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.

Også andre lovgrundlag “sikrer” vores ret til at demonstrere:

Grundlovens § 79

Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Menneskerettighedskonventionens artikel 11 - forsamlings- og demonstrationsfrihed

Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.

Straffelovens § 137

Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Til den første demonstration i 2013 betingede Sorø kommune sig, at jeg skulle begå lovbrud og afholde demonstrationen under de mest sikkerhedsmæssigt uforsvarlige forhold, hvilket politiet tilsluttede sig. Jeg afstod i første omgang fra at demonstrere med hestene, men ville efterfølgende arbejde på at få dem med under mere forsvarlige forhold. Jeg havde anmeldt demonstrationen til at foregå på ubestemt tid.

Politiet havde oplyst, at man ikke kunne demonstrere alene, så en af deltagerne tog et billede på demonstrationens opstartsdag:

 
 
I strid med loven kom politiet og smed mig væk fra demonstrationen ... Når Sorø kommune beder politiet om at fjerne mig fra en lovligt varslet demonstration, er det også at lægge hindringer i vejen for en demonstration.
 
 

Du kan høre de tre lydoptagelser, jeg lavede med vores lokalbetjent, hvor der kom 4-5 betjente mere til at smide en fredelig sovende kvinde væk fra en lovligt varslet demonstration ...

Båndoptagelserne er i min dokumentars 4. afsnit - https://youtu.be/_E7TKiwvLcQ Du kan springe til 7:07.

Som det fremgår af båndoptagelserne, måtte jeg end ikke opholde mig på kommunens område, som er offentligt, så politiet lavede en række lovbrud, hvor jeg anmeldte både politiet og Sorø kommune.

Marianne Jelved påstod hårdnakket, at vi lever i et demokrati, så jeg tog hende under armen og anmeldte en ny/fortsættelse af den uretmæssigt afbrudte demonstration, hvor første hold heste kom med:

 
 
 
 
 
Som det første ville politiet opløse min demonstration, uden at der var fare for den offentlige ro og orden. Hestene gik nemlig stille og roligt rundt på kommunens område. Efter en diskussion med politiet fastholdt jeg min ret til at demonstrere og henviste til politiets mulighed for at anvise et alternativt sted at demonstrere, hvilket ikke var et dårligt bytte for hestene:
 
 
Andet hold heste kom også til, hvilket børn og beboere værdsatte. Politiet kunne desværre ikke gribe ind, da hestene opførte sig eksemplarisk på trods af, at der ikke blev brugt strøm, som kommunen og politiet havde forlangt ...
 
 
Der er mange måder at lægge hindringer i vejen for en demonstration – en af dem er et uretmæssigt påbud med en båndoptagelse fra min dokumentars femte afsnit 18:46 inde https://www.youtube.com/watch?v=tzFwXfvwaOI Samtlige politikere, hele det retspolitiske udvalg, ombudsmanden m.fl. blev orienteret, imens jeg fik tilsidesat min demonstrationsret.
 
 

Jeg anmeldte en ny demonstration og da en af politifolkene havde opfordret mig til at møde op med min dokumentation, som politiet aldrig havde set, lagde jeg vejen forbi lokalpolitiet i Slagelse.

Hør lydoptagelsen af d. 24-9-13 - http://www.vindingforlag.dk/Stemme006.mp3 (Se afskrift herunder)

 Afskrift af båndoptagelsen:

Indhold af lydoptagelse med vicepolitikommissæren ...

 
Jeg henvendte mig d. 24/9-13 hos Slagelse lokalpoliti på opfordring af lokalpolitiet selv d. 23/9. Jeg skulle samtidig have en tilladelse til at demonstrere jf. ordensbekendtgørelsens § 5, som lyder:
 

§ 5.  Optog og møder på veje skal anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer, før de skal finde sted. Anmeldelsen skal foretages af arrangøren eller af en repræsentant for denne og indeholde angivelse af formålet med mødet eller optoget, tidspunktet, mødestedet og ruten samt det forventede antal deltagere.

Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ligtog.

 

Optagelsen i politiets resception kan høres på http://www.vindingforlag.dk/Stemme003-1.mp3

Da jeg havde fortalt om opfordringen til at komme med min dokumentation i skimmelsagen, hvor der også var nye oplysninger, ringede betjenten til Inge Christensen, som kom ned. Vi måtte tage elevatoren op på grund af de mange sagsmapper, jeg havde medbragt.

 
Til stede hos politiet under lydoptagelsen:
 
Undertegnede Tinamaria Fabrina Jensen
Vicepolitikommissær Kurt G. Nielsen
Politibetjent Inge Christensen
En anden unavngiven kvindelig betjent
 
Politibetjent Inge Christensen får først mit navn og cpr-nr. Da hun hører, hvad og hvem anmeldelsen drejer sig om og efter at have slået mig op i systemet, henter hun vicepolitikommissær Kurt G. Nielsen.
Kurt G. Nielsen: Tinamaria ... Du har mailet sammen med Claus ...
Undertegnede: Mmm ... ja
Kurt G. Nielsen: Claus Mohr?
Undertegnede: Ja
Kurt G. Nielsen: Ja. Og øh, der står her, at du ikke uden forudgående aftale bare kan henvende dig her, med mindre du har noget væsentligt nyt i sagen
Undertegnede: Jamen, det har jeg også
Kurt G. Nielsen: Hvad er det nye?
Undertegnede: Jamen, det er, at kommunen ikke reagerer på,  en overlæge retter henvendelse til kommunen
Kurt G. Nielsen: Jamen, det har vi jo
Undertegnede: Nej, det har I ikke i sagen (Claus Mohr Hansen havde et link til overlægens henvendelse til kommunen, men forholdet og omstændighederne omkring det ulovlige forhold er aldrig vendt med politiet)
Kurt G. Nielsen: Ja, ja, ... jamen det må du jo tage med kommunen. Det skal du ikke tage med os
Undertegnede: Øh, nej det kan jeg ikke. Altså jeg er her for at anmelde nogle ulovlige forhold og nu ved jeg ikke, hvem du er? KURT! Uhh, du holdt flad profil op til demonstrationen ... du ville ikke rigtig tale med mig.
Kurt G. Nielsen: Jo, men altså jeg vil jo gerne tale med folk, hvis det er, at vi har noget politimæssigt, vi skal undersøge.
Undertegnede: Det er der i denne her sag.
Kurt G. Nielsen: Ja, men æh - vi kan ikke ... altså ... den korrespondance du har med politiet, den er vi bekendt med, så du kan ikke anmelde noget her, medmindre det er noget nyt og det har du også fået at vide af Claus.
Undertegnede: Der ER nyt. Der er masser nyt.
Kurt G. Nielsen: Ja
Undertegnede: Det nye er også politiets lovovertrædelser i forbindelse med demonstrationen
Kurt G. Nielsen: Ja
Undertegnede: Der er masser af nyt.
Kurt G. Nielsen: Ja, men det kan man ikke anmelde hos lokalpolitiet
Undertegnede: Hvor kan jeg så anmelde det?
Kurt G. Nielsen: Ja, men altså hvis du vil klage over politiet, så er det Det Uafhængige Klagenævn
Undertegnede: Nej, hvad er det det hedder ... Claus Mohr har sendt det og skrevet til mig, at jeg skal rette henvendelse til Slagelse, hvis jeg mener, jeg har nyt ... og det er derfor, jeg er her.
Kurt G. Nielsen: Ja
Inge Christensen: Men det er nyt til en gammel sag
Inge Christensen: Og det er det, vi ikke vil gøre mere af. Det er den gamle sag. Den nye kan vi jo ikke ... Fordi du har ny oplysning til et eller andet, er det jo ikke en ny sag.    
Undertegnede: Men .. Problemet er også, at den sag er aldrig nogensinde blevet behandlet. Selv ombudsmanden har opfordret til, at jeg rettede henvendelse jer igen, fordi han synes, det er ret uheldigt, at man ikke engang hører hele historien eller ser et eneste dokument i sagen, før man tager stilling til, at der ikke er nogen grund til at indlede en efterforskning. så han har egentlig sagt til mig, at nu skal jeg gå tilbage til de mennesker, som har fejlbehandlet din sag én gang
Kurt G. Nielsen: Nej, men sådan foregår det jo ikke
Undertegnede: Og det synes jeg har været spild af tid, fordi
Kurt G. Nielsen: Du har fået en klageret,dengang at du har fået en slutskrivelse fra Claus Mohr. Der står, at du kan klage til statsadvokaten
Undertegnede: Øh ja
Kurt G. Nielsen: Ja
Undertegnede: Men statsadvokaten hørte heller ikke hele historien. Hun så heller ikke et eneste dokument i sagen og det er det?
Kurt G. Nielsen: Jamen, den tæller ikke. Den tæller ikke. Vi går efter retningslinierne for hvordan at vi behandler sager. Vi kan ikke gå efter dine retningslinier. Vi går efter politiets retningslinier og hvis det er, at du klager over politiet, så må du rette til Den Uafhængige Klagesag ...
Undertegnede: Det er en anden sag
Kurt G. Nielsen: Den anden sag er blevet behandlet
Undertegnede: Nej det er den ikke. Claus Mohr skriver, at hvis jeg har nye oplysninger, så er jeg velkommen til at rette h
Kurt G. Nielsen: Af væsentlig betydning for ...
Undertegnede: Det kan du da ikke vide noget om, når du
Kurt G. Nielsen: .. for sagens vurdering
Det kan du da ikke vide ... når jeg ikke kan få lov til at fremlægge noget overhovedet
Kurt G. Nielsen: Dét vil vi ikke. Vi vil ikke modtage noget
Undertegnede: Du vil ikke modtage ..
Kurt G. Nielsen: Nej
Undertegnede: en anmeldelse for lovbrud
Kurt G. Nielsen: Nej
Undertegnede: Hvorfor vil du ikke det?
Kurt G. Nielsen: Jamen, det vil jeg ikke. Der er ikke noget nyt i sagen.
Undertegnede: Det kan du da ikke vide, når du ikke har set det.
Kurt G. Nielsen: Det vil vi ikke. Så vi tager ingenting (henvendt til politibetjent Inge Christensen)
Undertegnede: Ingenting? Det vil sige, at jeg kan ikke få lov til, når jeg er offer for forbrydelser og lovbrud, så kan jeg ikk ..
 Kurt G. Nielsen: Ja. Du må udlægge det, som du selv vil
Undertegnede: at foretage en anmeldelse?
Undertegnede: Men det er da derfor, jeg har taget dokumentationen med
Kurt G. Nielsen: Ja, men vi vil ikke modtage dét .. nu. Det vil vi ikke. Og der står også, at du skal have en forudgående aftale
Undertegnede: Nej, hvor står det?
Kurt G. Nielsen: Det står her
Undertegnede: Hvor?
Kurt G. Nielsen: Såfremt du har en aftale ... det har han skrevet til dig. Såfremt du har en aftale med Slagelse polit
Undertegnede: Jeg ringede i går til Slagelse lokalpoliti ved fire-tiden og fik at vide, at jeg skulle komme i dag.  Jeg talte med en yngre mand og jeg sagde
Kurt G. Nielsen: Jeg går i givet fald udfra at du har en specifik aftale med en ansat i lokalpolitiet i Slagelse
Undertegnede: Nej, for han kunne ikke stille videre over til afdelingen, som politimanden sagde i går
Kurt G. Nielsen: Så har du heller ikke en specifik aftale
Undertegnede: Politimanden sagde i går, at han kunne ikke stille mig over, fordi de .. I tager ikke telefonen med øh ... I tager kun imod personlig betjening. Derfor sagde han til mig i går - du skal komme. Jeg har ringet, jeg har prøvet på alle mulige måder
Kurt G. Nielsen: Nu skal jeg lige høre ... Hvad har du tænkt dig at gøre med de fire heste?
Undertegnede: Jeg er nødt til at demonstrere. Jeg sidder her lige så meget for at prøve at finde en løsning på dét
Kurt G. Nielsen: Hvis
Undertegnede: fordi I hjælper nogle lovbrydere. I hjælper ikke mig, som er skaderamt og offer for det.
Kurt G. Nielsen: Nu bliver du gjort bekendt med, at såfremt du ikke tager hånd om de fire heste i morgen, der er opstaldet - hvilket du også er blevet gjort bekendt med af Torben - de er opstaldet på vores foranledning - det er de.
Undertegnede: Ja, falsk forehavende fik I flyttet dem med
Kurt G. Nielsen: Såfremt du ikke tager hånd om dem i morgen, så må vi tage hånd om dem. Og så bliver de afhændet på din regning.
Undertegnede, Jamen, de er anmeldt til en demonstration i morgen
Kurt G. Nielsen: Du har ikke tilladelse til at tage heste med til demonstrationen, for kommunen har ikke givet tilladelse til, at de kan komme med.
Undertegnede: Nej, det er jo at lægge hindringer i vejen for en lovligt varslet demonstration
Kurt G. Nielsen: Nu skal du høre her - du har ikke lov til at tage de heste med
Undertegnede: Det har jeg da i hvert fald - hvor står det henne i loven? Det må du jo så vise mig.
Kurt G. Nielsen: Det står under de betingelser, du har lov at afholde demonstrationen under.
Undertegnede: De må godt deltage som medtrafikanter. Der er ikke noget til hinder for det.
Kurt G. Nielsen: Nej, det må de ikke
Undertegnede: Jo, det må de
Kurt G. Nielsen: Nu er du gjort det bekendt og det bliver skrevet ind her. Det bliver skrevet ind i sagen og du er også gjort bekendt med, at de heste - hvis du tager dem med i morgen
Undertegnede: Jeg har ikke andre muligheder. Jeg prøver at løse det på alle mulige måder diplomatiske måder. I vil ikke medvirke. Kommunen vil ikke medvirke. Det er kommunen, som laver det ene lovbrud efter det andet. Jeg kan ikke få lov til at anmelde det. Jeg kan ikke engang bare få lov til at fortælle historien her
Kurt G. Nielsen: Hvis du har noget med Sorø kommune, så er det de regionale tilsynsmyndigheder, man skal rette henvendelse til
Undertegnede: Som kigger den anden vej. Når kommunens jurist har arbejdet i Statsforvaltningen ...
Kurt G. Nielsen: Så er der ombudsmanden tilbage
Undertegnede: Åh ja
Kurt G. Nielsen: Men det er ikke vores problem. Vi tager ikke denne sag her.
Undertegnede: Nej, men jeg er her for at anmelde en række ulovlige forhold
Kurt G. Nielsen: Ja
Undertegnede: Og det nægter du at modtage?
Kurt G. Nielsen: Der er ikke .. ja, der er ikke noget nyt i sagen.
Undertegnede: Det ved du da ikke. Du har da ikke set et eneste dokument.
Kurt G. Nielsen: Okay Inge ...
Inge Christensen: Hvad er det, du har?
Undertegnede: Jeg har masser af dokumenter for lovbrud.
Inge Christensen: Ja
Undertegnede: Det ene lovbrud efter det andet
Inge Christensen: Ja, men det er der jo taget hånd om
Undertegnede: Nej, det er der ikke. Der er ikke blevet taget hånd om det
Inge Christensen: Jamen ... vi laver ikke nogen anmeldelse
Undertegnede: Nej, det har jeg forstået
Inge Christensen: Så du skal tage dine ting
Undertegnede: Ja, ja - det gør vi bare ... (pakkede) Så meget for politiet, hvad? Og lovbrud ...
Inge Christensen: Der har været rigtig meget snak med politiet
Undertegnede: Ja
Inge Christensen: Ja
Undertegnede: Det havde slet ikke været nødvendigt, hvis politiet havde taget det alvorligt, men det er jo det, man ikke gør. Det er jo derfor, at jeg ikke har andre muligheder end at demonstrere
Inge Christensen: Ja, og hvis man ikke er enig med politiet, så bliver det jo ikke bedre af, at man kommer og kommer
Undertegnede: Nej. prøv lige at hør her. Kommer og kommer? Det er første gang, jeg retter personlig henvendelse.
Inge Christensen: Ja, ja fordi du har fået at vide at du skulle
Undertegnede: Ja, fordi
Inge Christensen: Man har jo hørt på dig, ja
Undertegnede: Nej, man har nemlig ikke
Inge Christensen: Det kan jeg da se, for der er skrevet en masse, så man har jo lyttet
Undertegnede: Hvad tror du, jeg har her?
Inge Christensen: Det kan godt være, at du ikke får ret i det, du har
Undertegnede: Det har ikke noget at gøre med at få ret
Inge Christensen: Der er skrevet rigtig mange oplysninger, kunne jeg se på, at du er har rettet henvendelse, du er -  du har været i kontakt med politiet
Undertegnede: Prøv lige at hør her. Den eneste person I hører - det er kommunen. Jeg har aldrig fået lov til at give min version  
Desværre ringede min søn, da vi var kommet ind i elevatoren, hvorfor båndoptagelsen blev afbrudt. Det var ellers også en interessant dialog under turen ned til receptionen. Nede i receptionen bad jeg om at få tilladelsen til demonstrationen udleveret, men Inge Christensen rystede bare på hovedet til betjenten, så jeg måtte gå uden at få udleveret tilladelsen. Det er selvfølgelig også en ekstra måde at bremse en demonstration på ...
 
Og læs så, hvad han skriver dagen efter:
 
 

Det er ret interessant, at han bruger vendingen “under den mundtlige fremstilling”, for den fandt jf. optagelsen slet ikke sted. Ergo er der tale om både løgn og bevisforvanskelse, som er en overtrædelse af straffeloven. Ydermere fandt der ingen behandling sted af tidligere anmeldelser ...

Da jeg klagede over vicepolitikommissærens lodrette løgn og bevisforvanskelse til Den uafhængige politiklagemyndighed, gjorde man ikke noget ved sagen derfra. Sagsbehandleren i DUP er tidligere dommer. Jeg har bl.a. lavet bogen “Når sandheden skal frem – indblik i nepotismens verden”, som giver indblik i, hvorfor myndigheder hænger sammen som ærtehalm og hvor nemt det er at bremse sager ved en enkelt opringning.

Vicepolitikommissæren blev efterfølgende forfremmet til politikommissær ...

I forbindelse med mine identiske Tibet-sager var det også Kurt G. Nielsen, som var involveret i den første demonstration. I forhold til oplysninger har politiet redigeret i en aktindsigt og jeg er siden hen blev nægtet indsigt i politiets sikkerhedslog, som kan afsløre ændringerne.

Politiet har på forskellig vis forplumret min ret til aktindsigt og jeg har hver gang fanget flere politifolk i at lyve eller i pligtforsømmelser.

 
 
 
Bekymringen gik mere på, at jeg ville fortælle byens borgere om kommunens mange lovbrud. Torben oplyser heller ikke, at der kom 4-5 betjente mere og at jeg end ikke måtte opholde mig på området jf. båndoptagelserne.
 
 
 
 

Jeg synes, det er værd at bemærke, at en anmeldelse, som fandt sted d. 1-7, først bliver journalført d. 11-9 ...

En politiafhøring af Torben Christensen figurerer slet ikke i min endnu ikke-komplette aktindsigt ...

Derudover var Kurt G. Nielsen driftleder under den første demonstration, hvor jeg blev bortvist af politiet, så det er meget fint, at han behandler en klagesag over sig selv. I henhold til aktindsigt er der skrevet en anden leder på og jeg blev som nævnt nægtet aktindsigt i politiets sikkerhedslog ... (dokumenter kan fremsendes)

Når politiet betinger sig, at man skal lave lovbrud og afholde en demonstration under de mest uansvarlige omstændigheder, er det at lægge hindringer i vejen. Det er også at lægge hindringer i vejen, når man giver tilladelse til en demonstration og afbryder den dagen efter. Det fremgår klart og tydeligt, at demonstrationen var varslet på ubestemt tid.

Under den første demonstration medbragte jeg ikke heste – det var først under den anden demonstration, men sådan går det, når man først skriver rapport flere måneder efter ...

Samme politikommissær står bag bremsningen af nedenstående sag ...

Efter demonstrationen fandt jeg efter syv års søgen en gård, hvor jeg kunne tåle at være og hvor der var plads til hestene. Efter et telefonisk møde med retten i Næstved og min tidligere advokat var man ekstremt interesseret i at finde ud af, hvor jeg var flyttet hen. Under en måned efter var min udlejer vendt fuldstændigt rundt og ville have os til at flytte igen. Han løj, truede og ledningen til pillefyret blev klippet. Min højdrægtige, udegående hoppe fik en knivskade. Der var indbrudsforsøg, hærværk i løsdriften, hestene fik glasskår på foldene og fogedretten smed os uretmæssigt ud, selvom forholdene var politianmeldt. Det at retten smed os ud, bragte mig på sporet af den offentlige forfølgelse. Politiet har endnu ikke givet aktindsigt i mine foretagne anmeldelser ...

Da min udlejer tabte i Landsretten, kostede det bl.a. fire knivstukne dæk og en smadret forrude. Kurt G. Nielsen bremsede efterforskningen af dette og de øvrige politianmeldelser har politiet som nævnt nægtet at udlevere. For nylig fangede jeg endnu en af politiets anklagere i at lyve omkring anmeldelserne, selvom jeg har fremsendt flere af politiets egne oplysninger om, at anmeldelserne befinder sig hos anklagemyndigheden.

 
Dokumentation for, at Kurt G. Nielsen bremsede en efterforskning, som bl.a. indebar en uretmæssig fogedudsættelse:
 
 
 
 
 
 

På grund af at jeg fangede Kurt G. Nielsen i løgn og bevisforvanskelse, har han et personligt horn i siden på mig og har bremset både efterforskninger og anmeldelser. Der er et interessant datoforløb, da hærværket skete d. 7-7-14 om aftenen. Min udlejer tabte i Landsretten d. 27-6-14. Da jeg havde indgivet flere alvorlige anmeldelser til politiet, som ikke blev efterforsket – herunder uretmæssig fogedudsættelse fra retten i Næstved, klippet ledning til træpillefyr, knivskade af højdrægtig udegående hoppe, hærværk i løsdrift, indbrudsforsøg, glasskår på foldene og i høkasserne og efter Landsrettens underkendelse af byretten – fire knivstukne dæk og en smadret forrude.

Jeg mailede til PET d. 8-7-14. Som det fremgår af rapporten herover, bliver rapporten først skrevet d. 14-7-14. Jf. side 1 i anmeldelsen henlagde politikommissær Kurt G. Nielsen allerede sagen d. 15-7. I de tidligere anmeldelser havde jeg bl.a. knyttet min udlejer til at have været på stedet, hvor en af de kritiske hændelser fandt sted og i en anden sag havde jeg også fanget ham, da det kun var politiet, min udlejers advokat og jeg som vidste besked med indholdet af en mail til politiet.

En anden ting er, at politiet også lyver i rapporten, når der bliver skrevet, at 1) A/F ikke havde hørt eller set nogle personer på ejendommen og 2) at A/F ikke kunne uddybe sin mistanke yderligere.

Ad 1) Jeg var tilfældigvis ude og aftenfodre, da jeg hørte et ordentligt knald. En bil kørte hastigt derfra, så jeg kunne derfor oplyse politiet om både cirka tidspunkt og retningen af bilen. Sagt på en anden måde så kunne politiet nemt finde bilen, da der er overvågningskameraer i Slagelse. Jeg ved fra en clairvoyant, at bilen var mørk, hvilket bringer to personer i søgelyset. Den ene er den ene person, som efter fogedudsættelsen købte gården med hans kæreste. De havde motiv til at få mig hjulpet ud af døren og sammenholdt med båndoptagelser, hvor de er meget suspekte, kan de ikke udelukkes. Den anden mulige deltager er den tidligere lejer, som også jf. båndoptagelser modsiger sig selv. Knaldet fra bilruden var i øvrigt så højt, at selv naboen et pænt stykke derfra hørte knaldet og bemærkede tidspunktet. Naboen er aldrig blevet afhørt. Politiet oplyste endda på stedet, at enhver forbrydelse kunne opklares – hvis man ville ...

Ad 2) På trods af anmeldelser og at politiet i forbindelse med indbrudsforsøget selv medgav, at skaden på hoppen var forenelig med en knivskade, foretog man sig ikke mere fra politiets side. Billeder af knivskaden kan ses 6:00 i min dokumentars 7. afsnit - https://www.youtube.com/watch?v=Lj65QCCz_sM&t=1327s Dette står i modsætningsforhold til den megen tid og ressourcer politiet brugte på en falsk anmeldelse for groft uforsvarlig behandling af dyr, hvor politiet endda ikke ville gå videre med den falske anmeldelse, da jeg var i stand til at dokumentere, at den var falsk og foretaget på et forkert grundlag ...

21:59 i dette afsnit af min dokumentar - https://www.youtube.com/watch?v=Lj65QCCz_sM&t=1327s er der billeder af de knivstukne dæk, smadret forrude, hærværk i løsdrift, indbrudsforsøg, klippet ledning af pillefyret samt en optagelse med Slagelse politi, som har henlagt sagen ... Der er flere interessante udsagn fra politiet, som hverken vil foretage telelogning og kun vil kigge på den konkrete hærværkssag, selvom der er flere andre anmeldelser for hærværk og en grov knivskade.

Den manglende efterforskning af en række alvorlige anmeldelser førte til en uretmæssig fogedudsættelse, da retten i Næstved foruden Østre Landsret, Højesteret og Den særlige klageret også deltager i den offentlige forfølgelse. Politiet og retten tog ALT indbo fra os, en del firmating, varelagre og de fratog mig hestene, selvom de var anmeldt til endnu en demonstration. Politiet har således aktivt deltaget i den offentlige forfølgelse med flere kritisable forhold og i tre forskellige demonstrationer lagt hindringer i vejen. At fratage mig hestene, når de er anmeldt til en demonstration, er en overtrædelse af både politiloven, straffeloven, grundloven og menneskeretskonventionen. Skammeligt er det, at retten også medvirkede, for fogeden havde hjemmel til at give mig nogle timers frist til at flytte dem over og demonstrere, men så havde man jo ikke hjulpet Sorø kommune ud af den tredje demonstration ...

Jeg har fanget både politiet og retten i at lyve, men det vil jeg ikke bringe nærmere om her, da det også er en fyldig sag. Da politiet havde taget hestene fra mig, nægtede Kurt G. Nielsen også uden hjemmel i loven mig adgang til at tilse hestene, hvilket jeg også har på en båndoptagelse. Optagelsen kan høres på https://www.youtube.com/watch?v=ffOtDvBXC_o 2:40 inde i dokumentarens 9. afsnit.

Under fogedudsættelsen sagde fogeden - uden overhovedet at have set lejemålet og indholdet i de tilhørende bygninger - at der intet var af værdi. Politiet og fogeden oplyste, at vores indbo ville blive kørt til destruktion, men jeg kan dokumentere, at vores ejendele blev overdraget til min udlejer, som har brændt mine bøger og diverse indbo af og har overdraget resten til køberne af ejendommen, som ifølge båndoptagelser har købt det med.

Både politiet og retten lyver, når de skriver, at der kun var “lidt indbo”. Politiet har taget billeder af lukkede døre og skabe, hvilket fremgår af min bog “Når sandheden skal frem – kommentarer til en forvansket aktindsigt fra politiet”, hvor jeg bringer politiets egne billeder. Jeg lavede efterfølgende en oversigt over, hvad der var på de forskellige steder på ejendommen, hvor der reelt har været meget mere. Se listen 3:12 i dokumentarens 16. afsnit https://www.youtube.com/watch?v=U2XEXzosBPE&feature=youtu.be

Efter den uretmæssige fogedudsættelse søgte jeg rigsadvokaten om at blive overført til en habil politikreds, hvilket blev benægtet med bl.a. begrundelsen “interessekollissioner”. Jeg kunne således kun anmelde til en navngiven person hos en dokumenteret inhabil politikreds, hvor man notorisk parkerer eller afviser mine anmeldelser eller sender mig bort, når jeg kommer med min dokumentation. End ikke til politiinspektør Kim Kliver kunne jeg anmelde korruption og offentlig forfølgelse jf. optagelsen i dokumentarens 11. afsnit 17:11 inde i https://www.youtube.com/watch?v=xV3eDoXeYdI&t=1036s

Tilbage i 2007 var det politiadvokat Claus Mohr Hansen, som behandlede sagen over politiets første uretmæssige udsættelse i den spæde start. Han blåstemplede sagen, som der skabte ramaskrig i samtlige politikredse på Sjælland. Han er i dag chef i politiets ledelsessekretariat og er bekendt med politiets lovovertrædelser i forbindelse med demonstrationen, foruden at han forsøger at dække over politikommissær Kurt G. Nielsen. Ifølge Claus Mohr Hansen er politiloven kun en “hensigtserklæring” og jeg kan kun indgive anmeldelser til navngivne personer i politiet. Han ledte også klagesagen over Kurt G. Nielsens nægtelse uden hjemmel, hvor jeg ikke måtte tilse hestene og det er jo fint, at man sætter den ene korrupte betjent til at dække over den anden lige så korrupte.

I 2010 politianmeldte jeg Sorø kommune for en række lovbrud i forbindelse med mine skimmelsager og diverse tilsynssvigt. Daværende politiadvokat Michael Boolsen som dengang afviste sagen under henvisning til retsplejelovens § 749, stk. 1, hverken hørte hele historien eller så et eneste dokument i sagen. Han er i dag statsadvokat i København, som også står bag nogle forsinkelser og andre forhalinger og det er jo en sag, han har interesse i ikke bliver efterforsket ...

Politiet nægter mig aktindsigt i mine anmeldelser, hvilket både rigspolitiet, statsadvokater, statsadvokaten i København og flere politianklagere igennem flere år har medvirket til at forsinke og forhale, hvilket i sig selv ikke er foreneligt med et retssamfund. For nylig har jeg fanget endnu en senioranklager hos politiet i at lyve omkring mine anmeldelser og jeg har fanget politiets anklager i pligtforsømmelse, da hun havde adgang til samtlige akter. Jeg kan således dokumentere meget mere alene omkring politiet.

Politiet ved, at der foregår noget, som ikke burde kunne foregå ...

Politiet dækker over korrupte myndigheder og korrupte betjente ...

Samtlige retsinstanser medvirker aktivt ved fejldomme, uretmæssige fogedudsættelser og nægtede aktindsigter ...

Skat er også på banen med nægtede genoptagelser af en fejlbehandlet sag med effektuerede trusler ...

Andre myndigheder deltager også aktivt i den offentlige forfølgelse og forskellige chikanerier ...

Alt dette her har Justitsministeriet også kendskab til – uden at gribe ind eller gøre noget ...

Medierne kigger bevidst den anden vej ...

Advokater løber skrigende væk ...

Tilsynsmyndigheder svigter ...

Ombudsmanden frabeder sig henvendelser ...

Politikere – bortset fra dig – kigger også den anden vej, så der er frit slag i bolledejen og det er umuligt at få bremset den offentlige forfølgelse og omfattende korruption ...

 

Dette er som nævnt kun en lille flig af alt det, som jeg kan dokumentere. Lad mig slutte denne mail med at gengive en dialog med eksbetjent Andreas Hogsted, som er medforfatter på bogen “Den 9. kreds. Politiet indefra”. Han oplyser - ikke overraskende - at en sag som min som regel vil blive bremset oppefra og det kan jeg i høj grad dokumentere:

 

Hej Andreas - tak for venskab :o) For lidt tid siden kontaktede jeg journalisten af jeres bog og bad ham om at etablere kontakt imellem os ...

Jeg er forfatter og forlægger af samfundskritiske bøger, hvorfor jeg er udsat for grim offentlig forfølgelse, da jeg afdækker omfattende korruption hos flere politimyndigheder, DUP, rigsadvokat, statsadvokater og samtlige retsinstanser - faktisk stort set samtlige myndigheder. Medierne har en hermetisk mundkurv på og jeg har en række grove forhold, jeg gerne vil anmelde til en ikke-korrupt betjent, som også tør at gå videre med denne/disse sager. Har du et bud på, hvem der kunne være aktuel? Jeg har ikke fået lov til at skifte til en habil politikreds og det siger ligesom alt.

Hej Tinamaria. Først og fremmest tak for din henvendelse. Jeg har tilladt mig at google dig og kan jo se at du har udgivet en del kritisk materiale angående nepotisme osv som du også nævner i din besked. Jeg er ikke i tvivl om, at vi i Danmark har en magtelite på tværs af offentlige og statslige institutioner som dækker over hinanden samt belønner hinanden. En slags loge eller subkultur af magtfulde personer - ofte med DJØF som fællesnævner. Når det så er sagt så bygger mine erfaringer udelukkende på politiet. Her er inkompetencen blandt lederne stor og der er ingen tvivl om, at man har et ulækkert loyalitetsbånd indbyrdes. Korruption har jeg aldrig oplevet, men det er tydeligt at de ledere der kan skærme deres overordnede fra kritik forfremmes. Jeg kender massere af hæderlige betjente jeg kunne skabe kontakt til, men det er faktisk ikke relevant, idet alle anmeldelser er tip som tilflyder etaten går gennem et finmasket net af kontrol og kvalitetssikring. Alt er topstyret og man får ikke lov til at rode/arbejde med en sag inden det er godkendt af ens chef. Og de vil afvise dine sager tror jeg. Som jeg ser det er den eneste måde man kan rokke vi de her ting pressen. Desværre. Endnu en gang tak for din besked

Hej Andreas - tak for dit svar :o)

Det du beskriver, er faktisk korruption. Korruption behøver ikke at involvere penge. Det du beskriver, overrasker mig ikke og det er blot, hvad jeg selv kan dokumentere. Desværre for politiet, så har jeg fanget flere i løgn, bevisforvanskelse, bremsning af efterforskning af grove forhold m.m. Rigsadvokaten nægtede mig at blive overført til en habil politikreds og det taler for sig selv. Værre endnu er, at jeg også har fanget samtlige retsinstanser i korruption og alle er handlingslammede. Dem som styrer politiet, styrer desværre også retsinstanserne og medierne, som aldrig har villet skrive noget som helst om nogen del af min sag på trods af, at jeg har dokumentation i lange baner. Jeg har for nogle måneder siden lavet en dokumentar i 20 afsnit, hvor der alene med politiet er 10 båndoptagelser. Der er foreløbig feedback her -

http://www.vindingforlag.dk/feedbackdokumentar.html og link til dokumentaren nederst på siden. Jeg skal lave en ultra kort version uden båndoptagelserne, som får dokumentaren til at fylde en del.

Det er ikke kun politiet og samtlige retsinstanser, som er involveret. Jeg afdækker også korruption i fire afdelinger under Justitsministeriet og flere justitsministre er handlingslammede trods kendskab til lovbrud, korruption, offentlig forfølgelse m.m. Jeg kender selv en højtstående politimand, som er bange for at blive involveret i min sag – alene fordi han ikke er i tvivl om, at jeg taler sandt og kan dokumentere, hvad jeg fortæller og det indebærer jo, at der skal rettes en kritisk lup i måsen på bosser, kollegaer og ikke mindst justitsministre og foruden Højesteret og Den særlige klageret, som jeg også har fanget.

Jeg har bl.a. en identisk Tibet-sag, som både involverer en kommune, politiet og byretten over tre omgange, som begår forskellige lovbrud. Jeg har også fanget flere politifolk, politiets anklager, rigspolitiet og DUP i pligtforsømmelser, hvilket også er korruption. Det er svært at komme fri af offentlig forfølgelse, når spindelvævet går igennem hele systemet.

Har det haft nogle konsekvenser for dig at stå frem og fortælle sandheden om politiet? Jeg klappede i hænderne, da jeg fik kendskab til jeres bog og jeg håber virkelig, at den har solgt rigtig godt. Som offentligt forfulgt tager jeg virkelig hatten af for dig og dit mod til at stå frem – der kan være store konsekvenser forbundet med det ...

Hvad skal der efter din mening til for at rydde op i al den korruption, som reelt foregår hos politiet, retsinstanser m.fl?

Kh. Tinamaria

Hej igen. Tak for info. Det var en meget svær proces for mig, idet den selvsamme elite du beskriver er dygtige til at få udstillet folk som du og jeg som tosser og brokkehoveder. Man kan derfor hurtigt blive latterliggjort, udstillet eller det der er værre hvis man ikke er knivskarp i måden at kommunikere på. Det var vigtigt for mig, at mine påstande blev støttet op af mange kilder. I bogen har over 50 anonyme kilder bidraget - af disse er flere klar til at stå frem hvis politiets ledelse forsøger at ”kaste mig ind under bussen”. Dernæst har det haft afgørende betydning, at bogen er skrevet i en sober og ikke for personlig stil. Den er meget kritisk men lødig. Og så er alt sandt og dokumenteret. Det sidste afgørende punkt har været at bogens forfatter arbejder på EB. Det har betydet en vis for berøringsangst mod min person fra politiets ledelses side, idet EB har enorm magt. Det er et trættende strategisk spil - desværre. Vedrørende fremtiden så ser jeg et lillebite lys for enden af tunnelen. Mange har læst min bog, den har solgt godt. Flere retsordførere har stillet kritiske spørgsmål til ministeren grundet bogen. Den offentlig debat er ved at fokusere på nepotismen og på NPM som fejlslagen strategi. Men det er først når det bliver politisk opportunt at angribe nepotismen at politikerne gør det. Der skal med andre ord være stemmer i det.

NPM?

New Public Management 

Der har faktisk været en journalist fra EB, som gerne ville skrive min historie, men redaktøren bremsede den, så hvordan har du fået EB i tale? Din journalist var heller ikke interesseret i min historie. Jeg skriver bestemt også sobert og knivskarpt.

Kan godt forstå det er svært. Jeg har været heldig, de fleste ender med at ”slå i en dyne”. I mit tilfælde var jeg så heldig at en bekendt af en bekendt fandt min historie interessant og gennem ham fik jeg et møde i stand med forlaget People´s Press. De ville gerne satse på projektet, primært fordi der aldrig er blevet skrevet en kritisk bog om politiet af en af deres egne. De headhuntede så Kristian som på det tidspunkt arbejde på Ritzau. Han er siden flyttet til EB. Så held og netværk betyder meget. Desværre.

I dag kan jeg godt se, hvorfor historien ikke er kommet ud tidligere. I dag er historien meget større og meget lidt afviselig :) Politiet medvirkede faktisk til at gøre mig hjemløs og tage ALT fra mig ...

Her fanger jeg Højesteret - http://www.vindingforlag.dk/hoesteret.html De har brugt det samme sagsnummer til to vidt forskellige sager, som intet har med hinanden at gøre ...

For ikke så længe siden talte jeg med en kvindelig betjent fra Roskilde, som helt seriøst spurgte, om jeg havde overvejet at tale med lægen, siden jeg ikke kunne få lov til at anmelde korruption ...

Skræmmende, arrogant men ikke overraskende

Hej Andreas - jeg er ved at skrive til ombudsmanden og vil høre, om jeg må referere til dig og dine ord i denne tråd om, at min sag vil blive bremset - selv hvis ikke-korrupte betjente modtager sagen? Jeg har tænkt lidt over - HVEM er det egentlig, som bremser sagerne ”oppefra”? Hvem står bag dette? Kh. Tinamaria

Og hvilken involvering har medierne, siden de ikke vil skrive om min sag, som er ret alvorlig på grund af den omfattende offentlige forfølgelse?

Hej Tinamaria. Synes måske det vil være taget lidt ud af kontekst hvis du refererer vores tråd, idet jeg jo kun har meget sparsom viden om din sag. Mit svar bygger jo mere på min grundlæggende opfattelse af systemet og den nepotisme og de usunde loyalitets bånd der er i toppen.

Men står ved hvad jeg skrev til dig så brug det bare, men det er vigtigt at nævne, at det er en generel betragtning. Meget kunne trænge til at blive ændret. Pressen er ikke så fri i deres tanbke som mange tror - de vil ofte gerne være de første til at præsentere spændende politihistorier, hvorfor visse medier har en tendens til at være alt for positive samt holde sig fra kritik af politiet, af frygt for at ikke få den gode historie næste gang.

Andreas Hogsteds svar er helt i overensstemmelse med, hvad jeg selv har oplevet og via diverse aktindsigter kan dokumentere. Resten nægter politiet såvel som retsinstanser og ministerier mig adgang til ...

Når både politiet og samtlige retsinstanser er involveret, er der ikke så mange steder at gå hen. Slet ingen steder hvis også ombudsmanden kigger den anden vej ...

 
Forstå baggrunden for den omfattende politianmeldelse via både Den uretmæssige fogedudsættelse og hestesagen.
 
Tilføjelse til anmeldelse
 
Til dialog og sager
 
Til hestesagen
 
Til status
 
Tilbage til bloggen
 
Blog | Bøger | Demonstration | Dokumentar | Downloads | Dialog og sager | Hestesagen | Kronologisk forløb | Links | Navigation | Projekter og tiltag | Strøtanker | Spørgsmål og svar | Status | Tinamaria
tinamaria[@]vindingforlag.dk